Audition
Optagelse i panumkoret
OBS. Vi har en del kvinder der kommer tilbage fra orlov og har derfor ikke behov for at optage nye kvindestemmer i foråret 2010. Gode herrestemmer skal dog være velkomne, specielt basser.
Panumkoret optager som regel nye medlemmer to gange om året eller efter behov. Som gammelt universitetskor opdeler vi stadig året i to semestre og har således optagelsesprøver ved semesterstart i starten af februar og september. Vi har faktisk ikke haft behov for at annoncere de sidste par år og har hvert semester måtte afvise ansøgere, fordi der ikke er plads til flere sangere på de forskellige stemmer.
Alle kommer til optagelsesprøve. Vores krav til nye sangere er at de kan synge og følge noder på passende niveau. Samtidig vurderer vi hvilken stemmegruppe ansøgeren kan synge og om der så er en ledig plads i den stemmegruppe.
Således er der nogle der hver gang bliver afvist. Nogle fordi de ikke er trænede nok men også ofte fordi vi simpelt hen ikke har plads til flere. Bliver man afvist er man derfor velkommen til at søge igen på et senere tidspunkt.
Hvis man bliver optaget forlanger vi til gengæld engagement i form af mødedisciplin og at man som ny sanger er indstillet på at bruge ekstra tid på sætte sig ind i noder mv.
For at komme til optagelsesprøve kan man enten lave en aftale med korets dirigent eller bestyrelsesformand (se under kontakt os) eller møde op i vores øvelokale:
Stefanskirkens menighedslokale
Karmel
Vedbækgade 12
2200 København N


Seneste kommentarer
1 år 9 uger siden
1 år 9 uger siden